fredag den 1. november 2019

Få gang i de sociale profiler

Hvis du vil overleve i dag, bliver du nødt til at være synlig på internettet. Det er ikke nok bare at have en hjemmeside – det var måske nok i 90’erne, men ikke i dag. Hele internettet har ændret sig gevaldigt, og er blevet til et socialt sted at være, hvor det er muligt at se ansigter på alle folk bag de forskellige ord der bliver skrevet. Start en social profil eller dø – sådan er det.

Eksempler på sociale profiler

Nu rejste jeg med Bravo Tours i sommers, så tænkte jeg lige ville bruge dem som eksempel. De har jo deres “Så siger man Bravo” reklame, og den kan man fx finde på deres Bravo Tours Youtube Kanal. Det er nu en god jingle, som jeg godt kan finde på at synge med på når den kommer i TV.
De har en god Facebook side for Bravo Tours, som de jævnligt opdaterer med gode tiltag og afbudsrejser, det har de dog deres helt egen side til.
Til sidst har de faktisk også en LinkedIn profil, som de bruger til, først og fremmest at have alle deres medarbejdere med i. Det giver en del tilmeldte deres gruppe, og derefter hvis folk skulle søge efter Bravo Tours på LinkedIn, så har de også muligheden for at finde dem der. Det er måske ikke så mange relevante de finder der – men bare en eller to rejser i måneden er det jo godt givet ud for.

Tv-reklamen

“Har din forretning ikke det helt rigtige salg? Virker din marketing ikke? Bruger du for mange penge på ingenting? Så invester dem i et salgskursus nu! Med vores hjælp kan din virksomhed blomstre og måske blive landets største.” Ja, det lyder da meget godt alt sammen. Ej, det var da godt nok en mærkelig tv-reklame jeg lige havde kigget på. Damen på skærmen reklamerede for hendes salgskursus og jeg havde da aldrig i livet tænkt mig at skulle beskæftige mig med noget lignende.

Mød en af fotograferne her

Næste dag på skolen var der opslag fra en virksomhed der søgte unge studerende der havde lyst til at skrive tilbud og aftaler med virksomheder. Det lød da meget spændende og jeg tog en kopi. Da jeg så mødte op til samtale så var det hende fra tv-reklamen der søgte hjælpere til at skrive opfordringer til virksomheder. Hvor meget lyst jeg havde til at skrive om salgskursus til andre mennesker var jeg ikke helt sikker på, men det lød da fint. Da jeg havde kigget det hele igennem lød lønnen fin og jeg kunne arbejde hjemmefra.


“Og så må I alle gerne møde op her igen tirsdag eftermiddag. Så skal i nemlig alle have et salgskursus!”. Selvfølgelig.

arbejdsområde

På hans nye visitkort stod hans navn, hans firmas navn, og hans arbejdsområde, protein identification, og derudover telefonnumre og email adresse. Han undrede sig lidt over, hvorfor hans arbejdsområde skulle stå på engelsk, og ikke dansk. Han vidste godt, at der var noget med internationale standarder, særligt når det gjaldt management titler som for eksempel ceo, cfo, cto og lignende, men han syntes det havde grebet lidt for meget om sig, specielt med titler som special key account manager assistant, eller hvad de ellers kunne finde på at diske op med at kryptiske titler.
Hans firma havde en international profil, og det var også for nyligt blevet opkøbt af en amerikansk koncern, hvilket nok forklarede, hvorfor alle medarbejderes nye visitkort bar engelske betegnelser, som beskrivelsen af hans felt, protein identification. Han forstod bare ikke hvorfor det var nødvendigt, når han aldrig havde kontakt med kunder fra udlandet, eller aldrig lavede opgaver i teams med kolleger fra andre dele af verden. 
I hans øjne var det helt unødvendigt, og lidt fjollet. Det var bureaukrati for bureaukratiets skyld. Hvorfor kunne alle de “almindelige” ansatte ikke beholde deres danske titler, hvis de alligevel aldrig skulle i kontakt med en engelsksproget kollega eller overordnet? Pjat.

Flyt til København

Hun ville gerne være landinspektør i København. Det var der mange årsager til, men den vigtigste var, at hun altid gerne havde villet bo i byen. Hun tog ofte dertil i weekender og ferier, i starten alene, senere med sin kæreste, og nu med sin familie med mand og to børn. De tog tit afsted alle fire på shoppingture, i Tivoli, eller bare på en gåtur for at opleve byen.
Hun havde også meget lyst til at arbejde som landinspektør i København, fordi jobbet indeholdt andre og mere spændende udfordringer, end hun havde været vant til fra lignende jobs i provinsen. Desuden ville hun få “kolleger” i branchen, fordi to af hendes gamle studiekammerater arbejdede som hhv. landmåler og landinspektør i København. Måske kunne det være en fordel at kende dem, hvis hun skulle søge en stilling engang.
Der var bare to hurdler i hendes plan: for det første var hendes mand ikke interesseret i at bo i København. Måske i en forstad, men ikke i centrum. For det andet blev der så godt som aldrig opslået en stilling som landinspektør i København. Hun havde overvejet at søge andre jobs i byen, bare for at kunne flytte dertil, men havde besindet sig. Der skulle også være mening med projektet.

Titlen er vigtig

Hun havde været praktiserende psykolog i en del år, og selvom mange af hendes klienter kom med personlige problemer, endte det ofte med, at de også var nødt til at tale om problemer i deres parforhold, så hun var lige så meget parterapeut, som hun var psykolog
Hun brød sig ikke så meget om de tunge klienter, dem der fx havde traumatiske oplevelser fra barndommen, for forløbene var ofte meget langvarige, og fremskridtene kunne være svære at se. Hun kunne derimod rigtig godt lide forløb med par, der havde problemer indbyrdes, fordi der var meget mere dynamik i den slags forløb, de var kortere, og fremskridtene var hurtigere at få øje på end ved mange af de individuelle klienter.
Hun havde derfor overvejet helt at undlade at kalde sig psykolog, men udelukkende kalde sig parterapeut, for kun at tiltrække den slags klienter. I psykolog-kredse var det ikke så fint at kalde sig noget med terapeut, fordi det lugtede af uautoriseret uddannelse og alternativ behandling, og det ville hun også gerne selv distancere sig fra. Men hun kunne jo skrive “parterapi v. autoriseret psykolog …”, eller noget i den stil.
Hun regnede med, at der ville være nok klienter alligevel, hvis hun bare arbejdede som parterapeut.

Hvilken strategi kører din forretning

I denne tid, hvor folk går og råber krise hele tiden, har det været en ret kendt strategi, at køre efter prisen. Simpelthen bare banke prisen så langt ned som muligt, og så skulle resten nok løse sig.
Problemet er bare, at det er langt fra en særlig god strategi. Ikke hvis du lige starter ud med din forretning. Ofte hører jeg folk sige i retning af: “Det er godt nok dyrt – der må da være en forretning i, at importere det fra Kina og så sælge langt billigere”. Held og lykke siger jeg bare. Der er som oftest en årsag til, at et produkt koster hvad det koster.
Ja – der er da forretninger der tjener gode penge – men så har de bare en række omkostninger mange andre steder. Det kan være til udvikling, markedsføring og hvad der ellers ligger af varierende omkostninger.

Hvad skal jeg så gøre ?

Det du i stedet bør gøre, er at fokusere på kvalitet, service og altid gå den ekstra mil. Et godt eksempel er Sovedyret, som egentlig sjældent har varer på tilbud – i stedet kører de ind imellem med nedsatte varer – som så faktisk bliver sat op igen efter et stykke tid. 

erhvervsmand

Det rigtige webhotel kan redde din forretning

Du skal som erhvervsmand huske at tage ansvar for alle områder af din forretning. Det gælder også din hjemmeside. Det denne artikel lige vil gøre opmærksom på, er selve det webhotel som din hjemmeside ligger på.
Kort fortalt, så skal din hjemmeside, bruge et webhotel, en såkaldt server. Du kan betragte det som din hjemmesides hus. Hver gang der er en person der besøger din hjemmeside, kommer de rent faktisk ind i dit hus (webhotellet). Kommer der for mange, så kan alle dine besøgende ikke være i dit hus, og dermed bryder dit hus sammen (hjemmesiden går ned).

Skaler webhotellet

Derfor er det vigtigt, at du altid har den rette størrelse webhotel. Du skal skalere den efter behovet. En lille hjemmeside med få besøgende om dagen, bør ikke koste ret meget 50 – 100 kroner om måneden. Har du flere tusinde om dagen, skal du nok forvente en 1.000 – 2.000 kroner pr dag.
Ligesom dit hus har en forsikring, er det vigtigt, at du har en backup af din hjemmeside. Det er noget dit webhotel firma skal håndtere for dig – eller noget du selv skal sørge for. Det kommer ofte an på prisen, eller hvilken hjemmeside løsning du arbejder med. Har du fx fået din hjemmeside lavet i CMS’et WordPress, så kan det lade sig gøre at tage daglige backup via det.